tirsdag den 27. april 2010

Kage og konfirmation


På søndag skal vores ældste nevø konfirmeres og hans tante kom til at love at bage en lagkage til kaffen. Så i aften må jeg vist hellere kigge lidt på opskrifter. Det var faktisk sådan jeg faldt i denne blogverden - jeg ledte efter kageopskrifter og endte hos "Kagekonen" og ud over at læse opskrifterne, begyndte jeg også at læse blogs og ja, så er vi her ..........

søndag den 25. april 2010

Vinduer



Week-enden er næsten gået. Vi havde huset fuld af skønne gæster lørdag aften. Dagen var gået med madlavning - rigtig hyggeligt og faktisk meget afslappende. Menuen viste sig at være forholdsvis simpel at lave og det meste kunne laves på forhånd, så der ikke var panik lige inden gæsterne skulle komme. Skønt !!!
Menuen bestod af Lakseroulade med ristet rugbrød fra Sif Orellana's "Rollinger og Roulader". Nem at lave og rigtig lækker. Hovedretten var grillet okseculotte med kartoffelroulade lånt fra "Piskeriset" og en jordbær, ruccola & feta salat fra "Sæsonforgodsmag.dk" Desserten var en rabarberskum med hvid chokolade fundet i "Suveræne Succes'er". Desværre er der ingen billeder - det glemte jeg i farten!!!
Heldigvis var der nok af både forret og hovedret til rester iaften - dejligt!!!
Dagen idag er gået med, at min bedste halvdel har sat glas i drivhuset. Nu mangler kun døren og "udluftningsvinduet" - Jeg glæder mig super meget, til jeg kan "flytte ind". Min svoger har lovet et par blomkålsplanter - så det bliver vist det første, der bliver plantet i kasserne. I kældervinduet spirer basilikum, tomater osv lystigt - så inden længe skal de jo også plantes ud.

torsdag den 22. april 2010

Indkøb


Så er indkøbslisten lavet til det store gæstebud på lørdag. Lang og forhåbentlig indeholdende alt det, der skal til for at kreere aftenens menu.
Herhjemme laver vi ugentlige madplaner. Jeg kan simpelthen ikke overskue, at skulle stå hver dag og finde ud af, hvad der skal spises og om noget skal handles. Så der bliver lavet en madplan for en uge og handlet derefter - SKØNT !!! Ikke at vi altid overholder den, men det er jo et valg man tager på de dage, hvor det alligevel ikke lige passer !!!
MEN når man nu har lavet en lang indkøbsliste til gæsternes menu lørdag, så virker det godt nok lidt uoverskueligt lige nu, samtidig at skulle lave madplan + indkøbsseddel til hele næste uge. MEN det nytter jo selvfølgelig heller ikke noget, kun at have mad til lørdag og derefter et tomt køleskab. Dilemma dilemma dilemma......

mandag den 19. april 2010

Gæster


Vi skal have gæster på lørdag - 10 stk + os selv, så lige nu ligger kogebøgerne og flyder på stuebordet til inspiration. Efterhånden er menu'en ved at falde på plads - nogle gange er man bare mere inspireret end andre. Ikke fordi lysten ikke er der, for jeg glæder mig rigtig meget til maden skal laves og ikke mindst til gæsterne kommer - men derfor kan det nogle gange godt være svært at finde på "det rette". Jeg mangler stadig desserten og saucen til hovedretten......
Salaten fandt jeg på sæsonforgodsmag.dk - skøn side !!!

Rejsegilde



Så er der faktisk næsten holdt rejsegilde på drivhuset.
Og siden billedet blev taget, er det "skruet fast" og der skulle efter sigende komme glas i senere idag.
Kom an fru Plum...........eller måske ikke :o))))

tirsdag den 13. april 2010

Lidt af hvert


Så er jeg røget på skolebænken igen. Det er mange år siden, jeg sidst har været igang med et længere uddannelsesforløb - men det er superherligt. Skønt at møde nye mennesker med mange af de samme erfaringer som mig, men med helt andre baggrunde. Jeg skal afsted 4 gange endnu over de næste par måneder - glæder mig allerede !!!

Herhjemme har min bedste halvdel allerede støbt soklen til drivhuset og sidder i skrivende stund og læser på manualen til opsætningen af huset. Han må elske mig lidt, når han ligefrem læser manualen, for at sætte mit drivhus op !!!! Mænd = Manualer = NOGO !!!! ... i hvert fald her på matriklen.

Ellers skal yngstebarnet til danseopvisning imorgen og lige nu bager jeg kanelsnegle i muffinforme til morgendagens madkurv. Det har jeg ikke prøvet før, men de ser fine ud - og de smager vel forhåbentlig som de plejer - med eller uden muffinform !!!!

søndag den 11. april 2010


Så er der sået og forspiret.
I højbedene er der sået ruccola, dild og brøndkarse.
I køkkenvinduet forspirer squash, peberfrugter og 2 slags basilikum.
Er spændt på hvor meget liv der kommer i de små potter !!!!

torsdag den 8. april 2010

Drivhus


JUHU, så er der købt drivhus. Ikke noget kæmpe planetarie - bare et lille bitte et, som jeg glæder mig VILDT til bliver "hejst".
Jeg skal dyrke basilikum, tomater, agurker......ja, og så er det vist fyldt op :o)
Der er nok flere ideer end der er plads til. Ældstebarnet har også proklameret at han vil have plads til en squashplante og så skal yngstebarnet jo nok også have en eller anden plante og så er der SLET ikke plads til mig.
Altså bortset fra det, så har jeg INGEN erfaring med drivhuse. Jeg har altid elsket at komme ind i drivhuse - duften derind er altid fantastisk - men vi har aldrig haft et hjemme "hos os" - så det må komme an på en prøve - om det er noget jeg kan klare!! Forventningerne er i hvert fald høje !!!!

mandag den 5. april 2010

Påskekage


Søndagen blev brugt på vasketøj, løbetur, indkøb og eftermiddagskaffe med de hjemvendte forældre fra Spanien. Den traditionelle omgang boller blev bagt og suppleret med en påskekage set i Sif Orellana's Krudtuglebog. Lækker Lækker Lækker.
Bare et lille tip!!! Pisk IKKE "glasuren" igen efter chokoladen er kommet i - det bliver den ikke køn af :o)

søndag den 4. april 2010

Sidste påskedag


Så er påsken jo nærmest næsten gået. Vi er hjemme igen efter en dejlig uge i sommerhus på østkysten. Det er nogle gange lidt nemmere at slappe af, når der ikke lige er lidt vasketøj, eller lige en støvsuger, eller en vinduespudsning eller....
Og så er det herligt at have ungerne for "sig selv" hele ugen - ingen legekammerater andre end mor og far. Det er så også der man opdager, hvor mange timer man ikke "har dem" til hverdag !!!! Hmmnn!!!!
Nå, inden det bliver for dybt, så.......
Vi fik hørt Dizzy.............hmmn.....smiler helt ved tanken - fantastisk koncert !!! Intet mindre !!!! Jeg fik læst "Flaskepost fra P" - fantastisk bog og "Havfruen" - igen god underholdning fra Camilla Läckberg. Vi fik gået ture ved vandet, lavet kiksekage, smagt forskellige påskebryg, spillet Mario Car på Wii - ja jeg kunne blive ved !! Skøn ferie !!!
Jeg fik min Påskeoperationsgave - TAK :o) Herlige påskeæg og superfint armbånd.
Idag var vi til påskefrokost med svigerfamilien og imorgen skal vi have påskekaffe - hvis der ellers er noget der hedder det - med mormor og bedstefar, som har været "emigreret" til Spanien de sidste 3 måneder og som nu er vendt hjem igen.
Og ja, så skal den sidste feriedag ellers bare nydes. Jeg har aldrig været helt god til de der "søndage" eller "sidste feriedage" - bliver altid lidt deprimeret og synes jeg helt klart har fortjent mindst en uges ferie mere........
Næste uge står forhåbentlig på drivhusindkøb og hvad dertil hører.... UHA jeg glæder mig til sommerens projekt i haven..... lidt mere at blogge om !!