lørdag den 26. februar 2011

Film og madlavning

Har det overhovedet noget med hinanden at gøre ???
Når jeg tuller rundt alene i køkkenet ( ok vi har køkkenalrum) - så bliver det tit "lidt stille" og så ender jeg altid med at tænde for fjernsynet for lidt baggrundsstøj - og så ender jeg tit med at sætte en film på - og ikke bare en hvilken som helst, det må godt være i den rette stemning......
Så det ender altid med "Because I said so", "Its complicated" eller "Julie/Julia"
og ja, det bliver også lavet mad i - i hvert fald de to første - store skønne amerikanske køkkener - masser af skønne kager, frugtskåle, .....
JAJA, jeg ved det godt - SYGT - men ikke desto mindre sandt !!!

Og ja, igår kørte de to første og idag kører Julie/Julia - for der er fødselsdagsforberedelse - og manden min er på lederseminar og ungerne er på 1. sal i deres egne huler.........

fredag den 25. februar 2011

Chokolade


Jeg ELSKER chokolade !!! En af mine gode veninder er udemærket godt klar over dette. Et stykke tid før jul, fik jeg i "tak fordi du passer mine unger"-gave af hende, kogebogen "CHOKOLADE" af Johan Åkerberg. Der er GODT NOK mange lækre opskrifter i - og jer er ret sikker på, at når man laver disse skønne kager & desserter, så smutter de forbi tarmsystemet og ryger direkte ud på hofterne og sætter sig godt fast!!!
Så må man jo så bare bevæge sig lidt mere, for chokolade må der til.
Lige nu er jeg igang med at bage chokolademarengs, til ældstebarnets fødselsdagsdessert "Marengssalat" - ja du læste rigtigt "Marengssalat" !!! Marengs med smeltet chokolade i en skøn blanding med is, flødeskum rørt med cacao, bananskiver overtrukket med chokolade, chokoladesauce og lidt friske bær !!! Uha Uha !!

Jeg har prøvet at tage et billede af bogen - ovenpå den bedste halvdels nyindkøbte bogreol........... til mine kogebøger........da han er ved at være bekymret over vægten af bøgerne på hylden i køkkenet..........
Ja jeg siger ikke noget !!!! But you gotta love him !!!!

torsdag den 24. februar 2011

Hold da op....




Så smuttede der næsten lige en hel måned, uden jeg fik lavet et eneste lille indlæg.
Vi har holdt fødselsdag for Trildebær, vi har holdt vinterferie, Trildebær har fået fjernet polypper, vi er ved at være klar til at holde 13 års fødselsdag for ældstebarnet, bagt fastelavnsboller, haft familiebesøg fra det store udland, ja der er sket en hel del ting siden.

Jeg er ikke helt klar over, hvorfor jeg ikke har fået blogget. Jeg har flittigt fulgt med på mine favoritblogs og er faldet over et par stykker, som har valgt at stoppe. Det har jeg bestemt ikke lyst til. Jeg er smadder imponeret over de bloggere, der får skrevet bådet et og flere indlæg hver dag - men jeg må nok bare erkende, at mit ambitionsniveau er højere end min egentlige formåen til at blogge. Så derfor de lidt sporadiske indlæg. Jeg skal gøre mit bedste for at få lavet lidt flere indlæg. Især fordi det er superhyggeligt at blogge !!!