onsdag den 30. juni 2010

Første høst

Så er tomattræerne bundet op og den første snackagurk er høstet. Den smagte skønt !!!
Ingen billeder desværre - ungerne har leget med kamera'et så tomt batteri....

tirsdag den 29. juni 2010

Tomattræer....

Har lige været i drivhuset for at vande - og nu kræver det altså en tur i Bauhaus. Tomattræerne - som det efterhånden er blevet til - kan nu ikke længere nøjes med 1 stk tomatspiral pr. stk. - nu kræver det ordentlig opbinding - og det kræver altså en tur i Bauhaus. Så nu må den bedre halvdel altså godt dukke op, så vi kan komme afsted !!!

Fridag


Har en fridag idag, som delvist er brugt som gæsteinstruktør på foreningens gymnastikskole. Grundet ferie/arbejde har jeg ikke tidligere været med, men hvor er det fantastisk at møde så mange skønne unger - 72 af slagsen - som alle synes, det er sjovt at være med. Det er ikke alle, der er lige begejstrede for alt de bliver udfordret med, men de klør på med krum hals !!!
Kan se at jeg meget længe har haft stående her på bloggen, at jeg læser "Økseskibet" - så det vil jeg benytte en fritime på, så der kan komme en ny frisk bog på bloggen - jeg har nemlig MANGE liggende, som jeg skal igennem i sommer.
Fortsat skøn dag !!!

torsdag den 24. juni 2010

God stime...


Skulle bare lige hurtigt checke et telefonnummer til et firma, der ikke har leveret noget til ungernes WII - og SÅ skulle jeg ud at løbe - og så gik der 30 min !!!!
Men nu skal jeg afsted - den gode stime skal holdes - 3 gange om ugen - om ikke andet så fordi bikinien inden længe skal ibrug !!!!
Så I-pod'en er klar - læste lige hos Iform, at man løber længere med musik i ørene - så håber det også hjælper idag, når det er tid til den lange rute i skoven !!!

fredag den 18. juni 2010

kjole eller genbrug ...



Hov....så gik den uge da lige for næsen af mig. Arbejde, kursus, arbejde og puf - så var det fredag eftermiddag. Og man skulle tro det var en efterårsfredag idag - køligt og meget blæsende - og ikke 18. juni som burde været bare lidt sommeragtig. Imorgen står den på stor havefest hos nogle af vores rigtig gode venner. Det kræver vist en anden påklædning end egentlig planlagt - kjolen er vist for kølig ØVØVØV - for så bliver det vist genbrug :o))

søndag den 13. juni 2010


Så er en herlig week-end næsten gået. Ikke at der er sket det helt store her på matriklen - men det kan jo også være tiltrængt engang imellem. Huset er blevet rengjort - og det er da en tilfredstillelse i sig selv!!! Bunkerne af vasketøj er forsvundet, ugens 3. løbetur er godt overstået, en hurtig kop the hos bedsteveninden er drukket, planterne i drivhuset er vandet og gødet og Trildebærs tøjskab er sorteret og organiseret.
Ungerne var blevet lovet en overraskelsestur igår og for en gang skyld havde de ikke gættet noget på forhånd og forældrene havde ikke talt over sig. Så humøret steg en del grader, da cykelturen endte foran Cirkus Arena's store telt. En rigtig god oplevelse for hele familien - ja, faktisk en super udflugt !!!

fredag den 11. juni 2010

Nyt hår


Ahh week-end !!! Og så startede den endda tidligere end normalt - og endda med en frisørtid !!! Ja ok - det var jo så fordi jeg ikke kunne få en tid hos min fantastiske frisør, hvis jeg ikke gik tidligt på week-end - sådan kan man jo kombinere 2 herlige ting !!!!
og ja, billedet har intet med min nye frisure eller at det er blevet week-end - men jeg drømte mig lige væk til sommerferien, som går til der hvor billedet er taget!!!

onsdag den 9. juni 2010

Tomatspiraler




Det var så dagen, hvor jeg lærte, at der er noget der hedder tomatspiraler. De er så blevet installeret i drivhuset ved de hastigt voksende planter.

tirsdag den 8. juni 2010

Jane Austen


Igår aftes vist en af kanalerne "The Jane Austen Book Club" - en hyggelig film om en bogklub, der har sat sig for at læse alle Jane Austen's bøger. Jeg mangler et par stykker - så jeg tror det skal være årets sommerferielæsning. "Pride and Prejudice" er min alltime favourite - filmen og serien er lige så fantastisk - det er en skøn verden, man forsvinder ind i ....... du skulle prøve det !!!

mandag den 7. juni 2010

Have update






Når man ikke har blogget i flere dage, så kommer der lige mere end et indlæg idag !!
Updaten på drivhuset er, at planterne VOKSER !!! SÅ sjovt - er nødt til at kigge flere gange om dagen, om der er sket noget siden sidst :o))
I haven er alle syrenerne sprunget ud - så meget som jeg elsker sol og sommer, så er denne årstid i haven den skønneste. Inden alt bliver for mørkt og afblomstret, så er der i vores have lige nu stadig liv i rhododendron (eller hvordan man nu staver til det - uha det er mange år siden jeg fik 13 i retstavning....), syrener, liljekonvaller og bonderoser.
Bladene på træerne er stadig næsten lysegrønne og friske -ja, ok pånær "blodtræet" for enden af haven.....
Så derfor får I lige en stak billeder, så jeg også har noget at huske det på om en måneds tid ......

Muffins



Ja, jeg bliver aldrig helt gode venner med de der skønne kager.... Muffins !!!
Enten bliver udfaldet af den givne opskrift helt aldeles mislykket eller også bliver der dobbelt så mange af portionen, end opskriften siger eller ......
Ja, jeg forstår mig altså ikke helt på det. Synes ellers med det meste andet, at så længe man følger opskriften kan det aldrig gå helt galt........bare ikke med Muffins !!!
Lige nu er ovnen fyldt med blåbær og banan muffins ( ikke i samme dej :o)) ) - det dufter skønt, men lad os nu se.......