tirsdag den 28. juni 2011

17 1/2 år

Ja, det er faktisk længere tid end jeg har kendt min bedste halvdel. Det er meget lang tid. Det er det antal år jeg har været på min nuværende arbejdsplads - taget i betragtning, at jeg lige er fyldt 40 år - så er det jo en pæn del af mit liv !!!
Men nu er det slut. Jeg har sagt op. Jeg har - det meste af tiden - været rigtig glad for at være der - men ikke det sidste lange stykke tid. Og så må man jo gøre noget - man kan ikke brokke sig uden at handle. Så jeg har fundet et andet job - sagt farvel til det gamle og er meget spændt på det nye. Og når man så samtidig har 3 ugers ferie i opsigelsesperioden - ja så er der ikke mange arbejdsdage tilbage - 8 for at være helt nøjagtig !!!
Lettelse - det var den fornemmelse jeg sad tilbage med - og glæde & forventning - så nu må vi håbe, det lever op til mine forventninger - og jeg til deres !!!

tirsdag den 21. juni 2011

Sidste film

Biografklubtøserne var samlet igår til sæsonens sidste film - Det Stærke Køn !!
Og hvilken fantastisk film at slutte af med - ikke mindst taget i betragtning af, at historien er sand.
Kan kun sige - SKYND DIG ind at se den - den er FANtastisk !!!!

søndag den 19. juni 2011

Hvad hjertet er fuldt af....

Hihi - kom lige til at læse, hvad jeg selv har skrevet - ja uha, det skal man passe på med. Mine skønne drenge skal jo ikke SE Jon Bon Jovi - de skal HØRE Jon Bon Jovi og hans fantastiske band. Jeg derimod ville gerne SE ham - derfor har ældstebarnet også fået besked på at fotografere HAM og ikke bandet - ikke optage nogen lyd - kun billeder ...............

Skønne mænd

Mine 2 skønne mænd / drenge er på tur idag. De skal se denne skønne mand

og befinder sig lige nu her

De glæder sig og har gjort det længe - og jeg håber, de får en fantastisk aften.

Trildebær og jeg har lige set den nye Orla Frøsnapper film - i 3D selvfølgelig - og lige om lidt skal vi bestille en pizza og sumpe i sofaen
Det er vist kvalitetstid på helt forskellige niveauer - men kvalitetstid det er det !!!

Drivhuset driller lidt. Jeg bekæmper en lille lusefamilie, der gerne vil invadere min ene tomatplante - men jeg kæmper imod med sæbevand på sprayflaske - jeg tror jeg vinder .......
Men ellers vokser planterne fint - efter jeg har flyttet lidt rundt på dem - skal snart høste den første agurk - og nej iår er det ikke skoleagurker - men "rigtige" agurker - det glæder jeg mig til !!!