tirsdag den 28. juni 2011

17 1/2 år

Ja, det er faktisk længere tid end jeg har kendt min bedste halvdel. Det er meget lang tid. Det er det antal år jeg har været på min nuværende arbejdsplads - taget i betragtning, at jeg lige er fyldt 40 år - så er det jo en pæn del af mit liv !!!
Men nu er det slut. Jeg har sagt op. Jeg har - det meste af tiden - været rigtig glad for at være der - men ikke det sidste lange stykke tid. Og så må man jo gøre noget - man kan ikke brokke sig uden at handle. Så jeg har fundet et andet job - sagt farvel til det gamle og er meget spændt på det nye. Og når man så samtidig har 3 ugers ferie i opsigelsesperioden - ja så er der ikke mange arbejdsdage tilbage - 8 for at være helt nøjagtig !!!
Lettelse - det var den fornemmelse jeg sad tilbage med - og glæde & forventning - så nu må vi håbe, det lever op til mine forventninger - og jeg til deres !!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar