lørdag den 6. marts 2010

Det gode Selskab


Iaften skulle have været god mad i rigtig godt selskab - det varede et par timer - så blev lillemonster syg og da jeg var "designated driver" iaften - efterlod jeg min bedste halvdel i det gode selskab og kørte afsted for at hente patienten.
Hun ligger nu trygt og godt på madrassen på gulvet og sover - ingen uheld herhjemme endnu ......
Nå, men jeg fik da heldigvis det meste af den gode mad - en del af det gode selskab - men det kan man jo aldrig få nok af. Iaften var "madaften" - sammen med 5 andre par af vore rigtig gode venner mødes vi 6 gange årligt på skift hos hinanden til god mad og endnu bedre selskab. Altid forfærdelig hyggeligt - hvis man kan sige det. Og hver gang vi går hjem tænker jeg, vi gør det for sjældent - men måske netop fordi det ikke er oftere er det SÅ hyggeligt. Vi ses jo på kryds og tværs indimellem alligevel. Som fx næste mandag hvor en del af tøserne igen skal i biografklub - men tanken er jo nok - at man aldrig kan få for meget af det gode selskab....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar