
Ja, så blev det endelig december. Her er blevet pyntet og så håber jeg, at julestemningen efterhånden indfinder sig.
Alle julegaverne er købt - yep !! Det blev ordnet i mandags. Den bedste halvdel og jeg havde fri til at få købt julegaver og spise frokost. Det blev ordnet på rekordtid - måske grundet god planlægning hjemmefra...... men det betyder bare, at der er god tid til alle de andre skønne ting, der skal ske i december.
Det blev også endelig fredag. Nogle gange trænger man bare mere til week-end end andre. Jeg skal slappe af og lave ingenting. Imorgen får jeg lov at lege moster, da yngstenevøen er i byen. Der skal byttes julegaver, så de skal også lige klargøres.
Lige nu vil jeg dog bare nyde fredag aften i selskab med mine skønne unger!!!